Som pårørende til en person med demens, der bor på plejehjem, kan du lave en aftale med SAR DK, der tillader plejehjemmet at kontakte os, hvis der er brug for hjælp til eftersøgning af din pårørende.
For at vi kan starte en eftersøgning af din pårørende efter anmodning fra plejehjemmet, har vi brug for dit samtykke.
Udfyld formularen herunder. Vi udarbejder et aftaledokument, som vi sender til din mail til underskift.
Den underskrevne aftale skal scannes ind som PDF og mailes til info@searchandrescue.dk.
Når vi har modtaget aftalen retur, informerer vi plejehjemmet om at de kan kontakte os, hvis din pårørende går fra stedet.
Herefter vil vi være i stand til at starte en eftersøgning af din pårørende så hurtigt som muligt, hvis din pårørende forsvinder.
Eftersøgning sker i overensstemmelse med loven, og før en eftersøgning kan startes, indhenter vi tilladelse fra politiet.
Familiekontaktpersonen er den person, der laver aftalen med SAR DK, og den pårørende er personen, der bor på plejehjem.