SARTECH er en forkortelse af Search And Rescue TECHnician, og er samtidigt den betegnelse vi bruger om medlemmer, der har opnået SARTECH III certificering, samt opfylder yderligere krav til uddannelse og fysisk form.
Medlemmet skal leve op til nedenstående krav
Ekstern uddannelse
– SARTECH III Certificering
– Crime Scene Preservation, Protocol, and Evidence Awareness Course
Intern uddannelse
– SAR DK Grunduddannelse
– Udvidet navigation
– Udvidet førstehjælp
– Forsvundne personers adfærd
– Tracking
– Ledelse
Fysisk form
Som SARTECH kan du forvente at skulle bevæge dig gennem svært fremkommeligt terræn og under udfordrende forhold med let oppakning (typisk 5-10kg).
Det er vigtigt at du er i stand til at klare det fysisk krævende arbejde. I modsætning til spontane frivillige og søgere, takker vi ikke af efter et par timer. En eftersøgning kan foregå over 10 timer eller mere, og flere dage ad gangen, med mindre den eftersøgte findes før.
Udstyr
For at kunne udføre opgaven sikkert, skal SARTECHs være i besiddelse af en fuldt udstyret 12 timers taske.